Når barnet lærer dig sin hobby: vær deltager før du bliver ekspert
Af Erik Nilsen · Kroni2 min læsetid
Barnet vil lære dig at folde en papirfigur, som det for nylig er lykkedes med. Du sætter dig ned, ser den første fold og husker straks en hurtigere metode. Hvis du begynder at vise din forbedring, har lærerrollen allerede skiftet. Find hellere ud af, hvad barnet inviterede dig til: at følge en forklaring, se på en figur eller lave hver jeres.
Vælg en lille opgave sammen
Spørg: »Hvad vil du vise mig først?« Barnet vil måske kun lære dig begyndelsen, selv om den færdige figur står på bordet. Aftal eksempelvis, at I prøver de første tre foldninger i ti minutter. En afgrænset stund gør det muligt at deltage uden at love at lære hele hobbyen på én eftermiddag.
Det kan hjælpe at afklare rollerne:
| Rolle | Konkret handling |
|---|---|
| Barnet viser | Demonstrerer én foldning ad gangen |
| Den voksne prøver | Bruger sit eget ark |
| Begge spørger | Tjekker, før nogen overtager den andens figur |
Giv ikke barnet ansvar for, at du skal lykkes. Hvis fremgangsmåden bliver uklar, kan I undersøge den sammen eller stoppe ved det, I faktisk fik til at fungere.
Stil spørgsmål, der lader forklaringen fortsætte
»Skal hjørnet møde denne kant?« er lettere at svare på end en lang redegørelse for, hvordan du plejer at gøre. Vent med at rette instruktionen, hvis du endnu ikke har hørt hele trinnet. Du kan opsummere: »Først dette, så vender jeg arket. Har jeg forstået det?«
Hvis du har brug for hjælp, så spørg, hvordan barnet ønsker at hjælpe. Det kan vise på eget ark, pege på dit eller forklare med ord. Læg ikke dit mislykkede forsøg foran barnet og antag, at barnet nu skal gøre det færdigt.
Spørg, før du tilføjer en metode
Du kan sige: »Jeg kender en anden foldning. Vil du se den bagefter, eller vil du fortsætte med din nu?« Et nej kan respekteres. Ny viden behøver ikke komme midt i barnets valgte forklaring.
I eksemplet bliver din figur skæv. Barnet viser, at en tidligere kant ikke ramte det rigtige punkt. Du retter dit eget ark i stedet for at bruge barnets model til demonstration.
Efter øvelsen kan I spørge, hvad der var hyggeligt at vise, og om I vil prøve igen. Det er også fint, at barnet ikke vil være lærer næste gang. Interesse for hobbyen kan være at se det, barnet vælger at dele, uden at kræve endnu en lektion.
